Siden jeg var barn, har klima og miljøet været på toppen af min politiske prioriteringsliste, og jeg er den, min omgangskreds kommer til med deres spørgsmål om bæredygtighed, både de tekniske og de personlige. Det er mig, folk kommer til med deres triumferende "og jeg købte den endda brugt!" eller "og vi tager toget!" Det er jeg rigtigt stolt af.
Det skete så gradvist, at jeg knap lagde mærke til det, men den
sidste måned har jeg ikke været i tvivl: jeg føler mig ikke hjemme hos den længere den
grønne bevægelse. Jeg er mæt. Mæt på tips og tricks. Mæt på opfordringer til at ændre dette eller hint. Mæt på formaninger og løftede pegefingre.
Der er masser af gode, nuancerede debattører derude. I ved, hvem I er. Men jeg er træt af de pseudovidenskabelige og direkte uhensigtsmæssige budskaber, der er begyndt at præge billedet.Træt af den til tider fuldstændigt unuancerede modstand mod GMO. Træt af manglende kildekritik. Træt af at se selv angiveligt professionelle organisationer hoppe i med begge ben og dele billeder og "fakta", der sidenhen viser sig at være falske, fordi det lød som noget, der kunne have været sandt.Træt af håbløse råd om hjemmelavet tandpasta mm.
Og så har der sneget sig en tendens ind til at tale til et "scarcity mindset", altså følelsen af mangel og frygten for at gå glip. "Du går glip af chancen for at få den sundeste krop nogensinde, hvis ikke du skifter til vegansk kost," siger den. "Du går glip af muligheden for sindsro, hvis ikke du skaffer dig af med flere af dine egendele". "Du går glip af dit liv ved at arbejde så meget". "Din telefon stjæler din tid". "Hvorfor har du overhovedet fået de børn, hvis ikke du er interesserede i at bruge al din tid med dem?" En rigtigt lusket lille stemme, der fanger opmærksomheden på præcis samme måde - og på præcis lige så tyndt grundlag - som typiske reklame- og salgshacks. Få dig til at føle, at du ikke er helt nok, ikke gør det godt nok, ikke får helt lige så meget ud af livet, som du kunne, hvis ikke du lægger din livsstil om til lige netop denne.
Nej, det er ikke alle, der bruger dem. Og ja, vi er alle nødt til at foretage nogle ændringer. Men jeg har ikke lyst til at læse med hos folk, der forsøger at blæse en frygt op for at sælge mig noget, heller ikke hvis det bare er budskabet i sig sevl.
Og så er der det faktum, at jeg ikke har lyst til, at bæredygtighed skal være omdrejningspunktet i mit liv. Et hensyn, helt klart. Men ikke som en ting, der overskygger alt andet. Jeg vil hellere fyldet livet med gode bøger, aftendyp i havet, kunstudstillinger, koncerter, lækker mad, familiebesøg, avislæsning, brætspil, naturoplevelser, træning, kreativitet og meget mere. Alt det, der gør mig glad.
Hejsa. Interessant indlæg, og jeg tror egentlig jeg er enig. Dem du taler om, bliver jeg også hurtigt træt af. Men er det ikke fordi man har fået mokket en masse ting sammen, der ikke riktigt har noget med hinanden at gøre? Du nævner selv at lave ting selv. Fedt hvis man gider, hurra for hobbyer. Men ikke klimavenligtki sig selv! Det samme med hjemmepasnin, amning (dont mentionmthe war!), yoga osv. Fine for mange mennesker i sig selv, men fordi mange af disse mennesker er de samme som miljøforkæmperne, er det blandet sammen. Giver det mening?
SvarSletDet tror jeg, at du har ret i. Og det er nok også meget menneskeligt gerne at ville se sammenhængen i de forskellige ting, man gør og tror på. Det tror jeg helt klart også, at jeg selv gør. Jeg har også haft tanken, om det mon til dels også skyldes, at der er kommet så mange mennesker med på bølgen, at man helt naturligt vil støde på flere, som man er uenig med på en masse andre punkter? I hvert fald er min pointe ikke så meget, at klimabevægelsen er blevet "dum", men mere at jeg føler et behov for at træde et skridt tilbage og undgå de her budskaber for en periode.
Slet